Referencer

Luk vindue

Ida Nørgaard, Gesten Præstegård.
Klik på billederne, og se større billede
På en præstegård lidt uden for Vejen har musik altid haft en særlig betydning for hele familien. Siden 1940 har et Hornung & Møller flygel fra 1921 været i familiens eje. Familiens nu voksne børn kunne ikke gå forbi flyglet uden lige at skulle spille en lille strofe. Men tidens tand havde efterhånden været hård ved flyglet, og en stemning af flyglet holdt ikke mere end 14 dage, før basstrengene igen trængte til en ny stemning.

Ida Nørgaard, som er universitetsuddannet inden for musik, havde fået anbefalet Kevin Gouldmann af klaverstemmer Per Egtved fra Haderslev, og på denne måde faldt talen en dag på mulighederne for at bringe flyglet i en bedre stand.

For forældrene stod valget mellem at sælge flyglet, som det stod, eller få det totalrenoveret. De ville ikke overbringe et flygel i dårlig stand til den næste generation, som derved skulle påtage sig en stor økonomisk byrde for at få flyglet renoveret. Forældrene betragter ç
Asbjørn Nørgaard – et af familiens 3 børn – studerer på konservatoriet i København. Som hovedinstrument har han valgt bratschen, og alle konservatoriestuderende har klaveret som bifag. Når Asbjørn er hjemme i præstegården, har han stor fornøjelse af at spille på det nyrenoverede flygel. Han er begejstret for lyden, og han ved, hvad han taler om.
Den unge Asbjørn er en kompetent musikalsk repræsentant for sin generation. Han er med i Den Unge Danske Strygekvartet. De vandt som det yngste ensemble nogensinde P2’s kammermusikkonkurrence i februar 2004 og delte desuden prisen for bedst opførte nye danske værk med Duo Z.

Totalrenoveringen af flyglet fandt sted henover sommeren og tog 4 uger længere end lovet. Kevin Gouldmann havde sørget for et låneklaver, selv om det ikke er det samme - for undvære et instrument kan man ikke hos familien Nørgaard. Forsinkelsen tog Ida Nørgaard som et udtryk for den grundighed, som Egtved Pianofabrik arbejder med.

Henover den følgende vinter gik en tangent løs, men det blev naturligvis lavet hurtigt og uden omkostninger for Ida Nørgaard.

Afslutningsvis bemærker Ida Nørgaard, at Kevin Gouldmann udstråler håndværksglæde ved sit arbejde, og at flyglet efter renoveringen til fulde lever op til familiens forventninger.

Rent faktisk er Ida Nørgaard så tilfreds med Egtved Pianofabrik, at hun gerne vil være ambassadør for Kevin Gouldmann ved at anbefale ham både til venner og bekendte samt rent professionelt som musiklærer på Vejen Gymnasium.

Læs mere om Asbjørn Nørgaard og Den Unge Danske Strygekvartet. Klik her…
Hornung & Møller flygel: